— Men han har boet her i fem år!
— Spis nu, Peter. Det er hjemmelavede dumplings, ikke de papkasser, som Laura plejede at give dig.
— Du skal ikke bestemme det her.
1934 I det lille hus i landsbyen var luften tung som bly den aften. — Beslutningen er taget, — sagde
— Har I lyst til at komme forbi på søndag?
Da min mand forlod mig for en yngre kvinde, mistede jeg ikke kun min mand. Jeg mistede næsten hele min familie.
— Du ser fantastisk ud.
Til dimissionsfesten stod min datter op ad væggen i sin gamle skoleuniform og slidte sorte ballerinasko
— Åbn den først den dag, du føler dig helt alene.
Jeg var 52 år gammel den dag, jeg kom hjem med fire tunge indkøbsposer og fandt mit eget liv pakket ned
— Nej, sagde Sofie hårdt. — Du var bare heldig.
— Læg straks spyddet tilbage, sagde Louise skarpt. — Det her er ikke dit hus, ikke din mand og heller
— Jeg er ikke sikker på, at barnet er dit.
Da Sofie løftede blikket og så på mig, vidste jeg med det samme, at noget var galt. Hun sad ved køkkenbordet